I Märk har vi udviklet 7 principper for, hvad I bør have med i overvejelserne, når I arbejder med impact branding.
Impact branding handler om at bruge jeres brand til at gøre en forskel. Til at skabe positive forandringer – både i virksomheden og udenfor. Impact branding er ikke traditionel branding eller markedsføring. Impact branding tager sit udgangspunkt i, hvilket problem i samfundet, virksomheden vil være med til at løse. Det handler altså om, hvordan brandet kan være med til at stimulere løsninger. Brug de 7 principper som inspiration til, hvordan I kan kommunikere jeres etiske og grønne indsatser på en relevant, troværdig og engagerende måde.
1. Bæredygtighed starter i jeres forretningsstrategi
Indsatsen bliver først rigtig relevant og vedkommende, når den er koblet til jeres DNA og kerneforretning.
Hvad betyder bæredygtighed for jeres forretning i dag og er det integreret strategien?
2. Gør medarbejderne til de vigtigste historiefortællere
Det er dem, der skal udføre den forandring, I ønsker at skabe. Derfor skal de som de første involveres og engageres i strategien, og de skal forstå, hvad det betyder i deres daglige arbejde.
Hvad vil medarbejderne svare, når de bliver spurgt om, hvordan I arbejder med bæredygtighed?
3. Det skal være let for jeres kunder at handle
Guid jeres kunder og vis dem, hvordan de kan engagere sig og handle mere ansvarligt.
Er det let for jeres kunder at afkode, hvor bæredygtige jeres produkter og services er?
4. Kunden skal være helten
Det handler ikke om jer – men om kunderne. Om hvordan de kan vise omverden, at de også gerne vil bidrage og være en del af løsningen.
Hvilken historie kan og vil jeres kunder fortælle om jer?
5. Man skal kunne mærke jer
Det skal være tydeligt, at I ønsker at skabe en reel forandring, og at I har noget på spil.
Hvordan kan man mærke, at I ikke bare taler, men har hånden på kogepladen?
6. Fakta skal være i orden
Vær transparente med, hvor I er på rejsen. Ingen forventer I er i mål, men alle forventer ærlighed.
Taler I et sprog, som kunderne rent faktisk forstår, og som giver dem et klart billede af den forandring, I ønsker at skabe?
7. Vær modige
Skab et visionært billede af, hvad I ønsker at opnå – hvad vi sammen kan opnå. Og husk også at tale højt om de ting, der ikke lykkedes. det er svært for alle, og ærlighed inspirerer.
Hvornår er I mest modige I jeres kommunikation?
Du kan downloade vores PDF om impact branding her:
Du kan læse mere om vores tilgang til Impact Branding her: